Vision og indsatsområder

Forside Om kirken
Vision og indsatsområder

Værdier

I kirken vil vi fortsat udleve vores tre værdier:

  • Slappe af… i relationen med Gud og i menigheden

  • Holde fast… i Guds løfter og i hinanden

  • Elske… Gud og mennesker

Vision

Kirke ud i byen. Byen ind i kirken

Det betyder visionen

Kirke ud i byen

Aarhus Bykirke er en del af Aarhus, og vi ønsker at engagere os i byen med vores tid, vores nærvær, vores forbøn og vores ressourcer - til gavn og glæde for enkeltpersoner og grupper af mennesker. 

Det vil vi gøre som samlet kirke, som mindre fællesskaber og hver især, der hvor vi er i byen i hverdagen. Vi vil gøre det i samarbejde med relevante partnere: Organisationer, foreninger og offentlige aktører.

Vi møder byen med evangeliet, en hjælpende hånd og et kærligt sind.

 

Byen ind i kirken

Vi vil være en inviterende kirke med en lav dørtærskel, så mennesker i byen får lyst til at besøge os.

Vi ønsker, at mennesker må opleve kirken som et hjem, hvor de bliver set og mødt - uanset deres forhold til tro.

Vores kirke skal være ramme om, at mennesker må komme til tro på Jesus og blive opmuntret til at leve sammen med ham.

Vision Plakat Liggende